virksomhedsnyt & produktnyheder Nyhederne kommer fra www.securityworldhotel.com Stor interesse for Sectech 2016 i København Mere end halvdelen af standene er nu solgt til den populære messe, der finder sted den 16. og 17. november 2016 på Scandic Copenhagen Hotel ved Planetariet. Sectech bliver årets vigtigste mødested i Danmark for leverandører og købere af produkter og tjenester inden for sikring og sikkerhed. AR Media International og Stockholmsmässan arrangerer den teknikfokuserede konferencemesse. – 65 procent af udstillingsarealet er allerede booket, konstaterer Deniz Baykal, Sectechs projektchef, som tillige er AR Medias skandinaviske salgschef. Deniz Baykal regner med, at alle stande vil være reserveret inden sommerferien. Fokus på teknikbaserade tjenester och produkter Som på de tidligere Sectechmesser vil årets arrangement fokusere på teknikbaserade tjenester og produkter, især inden for indbrudsalarmer, CCTV, adgangskontrol og integrerede sikkerhedsløsninger. Den kompakte messe på Scandic Copenhagen Hotel er ligesom de tidligere år begrænset til ca. 40 udstillere, som vil vise og repræsentere de bedste løsninger og produkter hvad angår sikkerhed for private virksomheder og offentlige instanser. Kompakt arrangement Arrangørerne regner med, at antallet af besøgende vil ligge på ca. samme niveau som ved de seneste Sectech-messer i København, hvilket vil sige, at omkring tusind sikkerhedsfagfolk vil besøge messen i løbet af de to dage. – Interessen for Sectech er stor, og lige nu arbejder vi på at sammensætte et seminarprogram for arrangementet. Dels har vi Den kompakte Sectech-messe på Scandic Copenhagen Hotel er ligesom de tidligere år begrænset til ca. 40 udstillere. halvdagskonferencen Tryghedskameraets dag, som vil finde sted i Danmark for tredje gang, dels arbejder vi med et programpunkt, som handler om, hvordan flygtningesituationen påvirker efterspørgslen efter sikkerhedsbranchens produkter og tjenester, siger Deniz Baykal. Simonsvoss fik to gange guld Simonsvoss, den store tyske producent af elektronisk adgangskontrol, der sidste år blev købt af irske Allegion, fik for nylig den verdenskendte ’German Design Award’ for to af sine innovative digitale produkter. Produkterne Smartintego Smarthandle og Smartintego låsecylinder vandt guld i både bygge- og elementdesign kategorierne. Prisuddelingen fandt sted i Frankfurt den 12 februar. Det tyske Design Counsil har præsenteret ’German Design Award’ hvert år siden 2012. Produkter og designtjenester, som klart skiller sig ud fra konkurrenterne, hædres på grund af deres designkvalitet. Den internationale jury består af designeksperter fra erhvervslivet og designbranchen. Samsung Techwin Europe har skiftet navn til Hanwha Techwin Europe Samsung Techwin Europe Limited har meddelt, at selskabet fra og med 1. april 2016 vil operere under navnet Hanwha Techwin Europe Limited. – For et år siden gjorde kundgjorde vi, at Samsung Techwin var blevet en del af Hanwha Group. Selv om navnet ændres, vil innovationen, kvaliteten og pålideligheden til produkterne forblive den samme, siger Bob (H.Y.) Hwang Ph.D., president for Samsung Techwin Europe. – Det samme gælder for vores fabrikker, salgsselskaber og kanalpartnere – Hanwha Techwin Europe vil fortsætte med at tilbyde det bedste inden for værdi og ydelse til den professionelle overvågnings- og sikkerhedsbranche, fortsætter han. Løsninger med Samsungvaremærket, som Hanwha Techwin tilbyder, inkluderer en stigende produktlinje med branchens mest avancerede WiseNetIII megapixelkameraer, sammen med nye applikationer til den populære produktlinje WiseNet Lite. Selskabets introduktion af WiseNet HD+ (Analog High Definition)kameraer og DVR’er gør det muligt for Bob Hwang. brugere med analoge infrastrukturer at gøre deres entré i HD-arenaen. AIA-kravspecifikation er næsten på plads Da Sikringsgruppen* i begyndelsen af marts holdt årsmøde, fik den nye AIA-kravspecifikation fra Forsikring & Pension et særskilt oplæg, som Tekniqs tekniske konsulent Mads Risgaard Knudsen stod for. – Kravspecifikationen har været rigtig længe undervejs. Vi er rimelig godt tilfredse med produktet, og alle parter indgik kompromiser undervejs, siger Mads Risgaard Knudsen. På årsmødet argumenterede Risgaard Knudsen for, at den nye kravspecifikation fjerner forvirring, fordi det hele baserer sig på standarden ISO 9001. Blandt de andre vigtige ændringer er, at kravet om et certificeringsorgan, som skal udføre anlægsinspektion, bortfalder. Der er til gengæld indført krav om installationserklæring. Og ganske vigtigt er der sikret en lang overgangsordning på fire år, hvor installatører kan bruge den gamle SKS-AIAcertificering. Stadig udeståender Men selv om kravspecifikationen er blevet offentliggjort og er trådt i kraft, er der stadig nogle udeståender, som skal helt på plads. I specifikationen står der, at der er en række ”grundlæggende krav til it-sikkerhed”. – Men det er ikke præciseret, hvad de grundlæggende krav er. Her arbejder vi på at gøre kravene tydelige og eksplicitte, forklarede Mads Risgaard Knudsen. Samtidig er der stadig enkelte forbedringspunkter i kravelementer, eksempler på krav der fører til administrativt bøvl og et par upræcise formuleringer. – Men i disse administrativt tunge tider kan vi glæde os over, at sideantallet i forhold til den tidligere kravspecifikation kun er forøget med en side, sagde Mads Risgaard Knudsen, Tekniq, på Sikringsgruppens årsmøde. * Sikringsgruppen er et landsdækkende samarbejde mellem autoriserede elinstallatører, som tilbyder professionelle sikringsanlæg af høj kvalitet til alle typer af kundesegmenter. Sikringsgruppens hovedarbejdsområder er tyverialarmanlæg, tv-overvågningsanlæg, elektronisk adgangskontrolanlæg mv. Mads Risgaard Knudsen, Tekniq. For mere informtion om produktnyhederne kontakt venligst leverandøren direkte, se indkøbsguiden på side 49 Leverandørens hjemmeside er linket på sikkerhedsbranchens internet portal, www.securityworldhotel.com Nyheder om sikkerhed hver dag – www. securityworldhotel.com 38 • detektor dan mar k